Sidste nye billeder og opdateringer
På linket herunder finder du vores facebookside - god fornøjelse
Du skal være medlem af Teestrup 4H klub, for at kunne benytte gårdens faciliteter.
Et medlemskab koster kr. 600,- årligt. Udover medlemskabet, skal du også være tilmeldt minimum en af klubbens aktiviteter. Indmeldelse og tilmeldning til aktiviteter forgår på www.4h.dk
Teestrup 4H byder på mange spændende aktiviteter året rundt. Vores 4H gård består af både store og små dyr. Vi har heste i alle størrelser, kalve, geder, får, marsvin og kaniner. Så der er noget for en hver smag.
På vores dyrehold, kan du lære om de forskellige dyr. Der er både teoretisk og praktisk undervisning på holdene. Som en afslutning på dyreholdene kan du tage på diverse dyrskuer og vise dit dyr frem og vise, hvad du har lært i årets løb.
Teestrup 4H er en af landets største 4H-gårde med over 100 medlemmer. Den er beliggende 7 km vest for Haslev i landsbyen Teestrup. Hvis udeliv, samvær med både to og firbenede venner, hygge med ridning på vores ponyer ,samt samværet med geder, får, katte, hunde og kaniner er noget for dig, så bliv medlem, og få nogle hyggelige oplevelser.
Vi har en hyggelig stald, en stor lade med halm, et hyggeligt klubhus, en agilitybane, en ridebane, en skovhytte, en shelter, en sø til jollesejlads, en lille skov, adgang til Susåen, samt masser af dejlig udenomsplads.
Kære Alle
Vi er som bekendt åben igen, og dyr, børn og voksne er så glade:-)
Der har allerede været afholdt ulddag, påskehyggedag. Det er så dejligt med liv på gården igen. De første tre påskelam har meldt sin ankomst og der er flere på vej.
Den 10. april afholdes SMUK-HEST-dag, hvor alle ponyer bliver nusset, striglet, soigneret.
Ellers byder foråret på kæphesteridning, ponygames, og løbende vil der dukke arrangementer op. Så holde øje med hjemmesiden og Teestrup 4H's facebook-side.
Glæder os til at se jer alle
4H har til formål at skabe selvstændige, nysgerrige, ansvarlige og engagerede børn og unge ved praktiske og kreative aktiviteter.